Hver en plads på bænke og stole er besat i kirkesalen. Et par hundrede mennesker sidder og lytter begejstret til lyden af dybe mandetoner og fortællinger om livet bag murene.

Lyden kommer fra en gruppe af nuværende og tidligere indsatte mænd i Fangekoret, der denne lørdag eftermiddag har lagt vejen vejen forbi Lystrup Kirke ved Aarhus.

En fejl begået på 44 år,” lyder omkvædet i en af de første sange fra det populære kor.

Langt de fleste sange er skrevet af korets medlemmer. Det gælder også denne sang, som Tom Hansen står bag.

Fra almindeligt liv til fængsel

Tom Hansen levede i 44 år i det, han betegner som et “helt almindeligt liv”. Opvæksten var tryg i et almindeligt dansk hjem med gode legekammerater, og uddannelsessystemet kom han også helskindet igennem.

Herefter arbejdede han i 25 år som reparatør med en fornuftig indkomst. Alt i alt flere elementer, som kendetegner et ganske normalt liv i dagens Danmark.

Men i foråret 2013 gik det galt for Tom Hansen. Han begik en fejl, en rigtig stor fejl.

Efter en længere tid med dårlig kommunikation mellem ham og samleveren, som han havde boet med i 19 år, eskalerede situationen fuldstændig: Tom Hansen blev anholdt, sigtet for drabsforsøg på kæresten.

“Så kan det egentlig være lige meget, hvor godt og regelret et liv, man har levet indtil da. Der bliver ikke sat noget ind på kontoen, som man kan trække fra,” konstaterer Tom Hansen, når han i dag kigger tilbage på sit forløb.

Gad ikke betale til folkekirken

Pludselig sad Tom Hansen i fængsel. Han havde fået en dom på syv års fængsel, som i starten skulle afsones på Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund.

“Jeg var meget uforstående over for, hvad meningen var med det hele, velvidende at jeg selvfølgelig selv havde skyld i det. Jeg synes, jeg havde været et godt menneske, en god arbejdskollega, en god kammerat,” forklarer han og understreger, at han ikke fortæller sin historie for at få medlidenhed, men for at vise et andet billede af at være indsat og for at hjælpe andre indsatte.

Tom Hansen har skrevet to sange, som bliver sunget til Fangekorets koncerter. Derudover har han yderligere tre sange, som ligger i skuffen og venter. Foto: Anders Kynde

Det var i fængslet, han begyndte at komme i kirken. Hvilket var en anelse paradoksalt, fortæller Tom Hansen, idet han stort set ikke havde været i en kirke, siden han blev konfirmeret.

“Jeg var ikke specielt troende. Faktisk havde jeg otte år tidligere meldt mig ud af folkekirken, fordi jeg ikke følte nogen tilknytning til den. Jeg syntes egentlig bare, jeg gik og betalte penge til noget, jeg ikke brugte. Det var ligesom at betale til et fitnesscenter, man aldrig kom i,” forklarer han.

“Men når man var havnet i en situation, som jeg var havnet i, havde man meget brug for tilgivelse. Der var rigtig mange, jeg søgte tilgivelse fra, men ikke mindst også tilgivelse fra mig selv,” siger Tom Hansen.

Tilgivelse var nødvendig

En dag kom korlederen i Fangekoret, Louise Adrian, ind på fængselsafdelingen og spurgte, om nogen af de indsatte havde lyst til at komme med i kirken og synge.

“Jeg tænkte, at det var bedre end at sidde i cellen og kigge ind i væggen, så det blev starten på min redning,” fortæller Tom Hansen.

To gange om ugen var han og de andre kormedlemmer i kirken for at øve til søndagens gudstjeneste.

“I kirken snakkede præsten en masse om tilgivelse. Og hvis Gud tilgiver alt, så tilgiver han vel også mig for det, jeg havde gjort. Samtidig var jeg også nødt til at tilgive mig selv, for ellers kunne jeg ikke komme videre. Jeg hang fast i at bebrejde mig selv hele tiden, og det gjorde, at jeg ikke kunne starte forfra,” forklarer han.

Overvejede at skifte navn

Der gik ikke længe, før fremtiden begyndte at lysne for Tom Hansen. Han havde ellers indstillet sig på at skifte navn og flytte langt væk, når han engang blev løsladt, så han kunne undgå at der var nogen, der vidste hvem han var og hvad han havde lavet.

Men de mange timer med Fangekoret og til gudstjenester i kirken ændrede på situationen.

“I kirken blev jeg mødt med en åbenhed og fordomsfrihed. Jeg tilgav mig selv og fik tilgivelse fra Gud og mennesker. Jeg kunne mærke, at det gav mig en ro, som jeg aldrig nogensinde havde oplevet før. Det gav mig en lykkefølelse,” forklarer han.

Medlemmerne i Fangekoret består af indsatte med udgang og folk, der er løsladte. Foto: Anders Kynde

Bag de høje mure synger vi os nærmest frie,” lyder det i en af sangene fra Fangekoret. Det var netop en følelse, som Tom Hansen også erfarede, især når han var med til at synge i mange forskellige kirker foran adskillige mennesker.

“Den anerkendelse, vi oplevede fra publikum, var med til at give en tro på, at der var mennesker, som ville mig det godt og gerne ville inkludere mig i samfundet, når jeg blev løsladt – også på trods af de ting, jeg var blevet dømt for,” fortæller han.

Tilbage til folkekirken

Tom Hansen blev løsladt 1. juli 2017 og er blandt de få, der både har fundet sted at bo, et arbejde og ikke har en stor gæld at afbetale.

“Jeg har været rigtig, rigtig heldig. Jeg er blevet ansat i Café Exit i København, hvor man hjælper tidligere indsatte med alle de udfordringer, der kan være, når man bliver løsladt. Det giver rigtig god mening at hjælpe mange af dem, som kommer efter mig,” fortæller Tom Hansen.

Tiden i fængslet forandrede Tom Hansen som menneske, efter han begyndte at synge med i Fangekoret. Foto: Anders Kynde

Desuden har han meldt sig ind i folkekirken igen og kommer flere gange om ugen i Apostelkirken, som har et tæt samarbejde med Café Exit.

“Jeg er blevet kristen og har fået mit helt eget personlige forhold til Gud. Jeg tror på, at der har været en mening med, at jeg skulle det her igennem, og der er også en mening med, at jeg har fået det job, som jeg har fået. Det hele er en del af en større plan, som stiller og roligt folder sig ud efterhånden som tiden går,” forklarer han.

Lykken er fundet

Når Tom Hansen ser tilbage på livet, før han blev anholdt, følte han ikke, at han manglede noget i sit liv.

“Jeg havde jo et godt arbejde og en god løn. Jeg manglede aldrig penge og kunne gøre det, jeg havde lyst til. Men jeg var bare aldrig rigtig lykkelig,” siger han og tilføjer:

“Men det er jeg nu. Selvom jeg hverken har penge eller netværk længere, er jeg rigtig glad og tilfreds. Det er jeg, fordi jeg føler, at jeg ikke er alene. Selvom jeg tidligere havde arbejdskolleger og mange andre mennesker rundt om mig, kunne jeg stadig føle mig ensom. Men det gør jeg ikke længere, fordi jeg ved, at der er en, der følger med.”

Korleder Louise Adrian har modtaget flere priser for arbejdet med Fangekoret, der gennem de seneste 12 år spillet mere end 500 kirkekoncerter i landet. I øjeblikket er der to års ventetid på at få besøg af koret.

I flere år bestod Fangekoret af indsatte fra Vridsløselille Statsfængsel, men i dag kommer kormedlemmerne fra fem forskellige fængsler. Foto: Anders Kynde

Skrevet af Anders Kynde

Anders Kynde er journalist og skriver jævnligt artikler til Kirken i Østjylland.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *