Demente sognebørn har glæde af salmesang i Tranbjerg kirke. Grethe Gylling på 78 år er frivillig, og hun arrangerer salmesangen sammen med sognepræst Anja Stokholm

Grethe Gylling (th) koordinerer salmesang for demente i Tranbjerg Kirke, mens sognepræst Anja Stokholm (tv) forestår afviklingen.

“Der er en fantastisk glæde, og man kan se lyset i deres øjne,” fortæller Grethe Gylling, mens vi sidder i rundkreds foran koret i Tranbjerg kirke, lige der hvor der afholdes salmesang for demente.

Grethe Gylling er frivillig i folkekirken. I 39 år har hun været aktiv i menighedsrådsarbejde i Tranbjerg Kirke, syd for Aarhus. For fem år siden var Grethe med til at starte salmesang for demente op. En begivenhed som hun mener giver glæde tilbage til alle dem der deltager. De frivillige, pårørende, organist og præst. Salmesangen er et frirum, en sanselig pause for deltagerne, der alle lider af demens.

“Salmesangen gør, at mange kan huske noget der ligger langt tilbage i tiden – det er jo korttidshukommelsen der er røget,” fortæller Grethe, der er pensioneret sygeplejerske.

Kirkens fundament er på spil
En dag hver måned går Grethe over til personalet på plejecenteret, der ligger i umiddelbar nærhed af Tranbjerg Kirke. Hun erindrer personalet og udvalgte demente beboerne om, at det er tid til salmesang. Sangen foregår i kirken en gang hver måned fra august til november og igen fra januar til april.

I Tranbjerg kirke har Anja Stokholm været præst i ti år. Hun betragter salmesangen som et væsentligt indslag i livet for demente sognebørn. I følge sognepræsten er det rart, at der ikke er så mange ord.

“Salmesangen er stemningsskabende og sanselig, og for mig er den en af de situationer, hvor kirken virkelig giver mening,” siger Anja Stokholm.

“Vi er inde i kernen af kirken – det centrale, for vi har altid trosbekendelsen og fadervor på programmet,” siger Anja Stokholm, der er imponeret over, at de demente kan begge dele udenad.

Kors, lys og rødt tov
Genkendelighed og en tydelig og fast struktur er vigtige faktorer, når man arbejder for, at demente får en god oplevelse ud af salmesangen.

“Derfor læner vi os op ad den almindelige liturgi, for den er velkendt for de fleste,” fortæller Anja Stokholm, mens hun viser to små, fine klokker frem.

Klokkerne anvendes til at slå de ni bedeslag med, hvorefter organisten spiller et stille præludium på orglet, mens deltagerne holder fast i et rødt tov, som forbinder dem med hinanden og skaber en retning for de demente, der ellers har mistet en del af deres orientering.

“Jeg går altid herfra med et smil – det er så livsbekræftende,” siger Anja Stokholm om salmesangen.

Anja Stokholm medbringer ofte genkendelige elementer. Årstiden har en afgørende betydning. Til påske er det liljer, til høst er det neg, korn eller kastanjer, eller bare et simpelt kors af oliventræ, som deltagerne har i hænderne.

Salmesangen foregår altid det samme sted, lige foran koret, ved siden af døbefonten, som altid er fyldt med levende lys.

“Hele seancen varer 30 minutter, så kan de ikke klare mere,” forklarer Grethe, inden lysene i døbefonten pustes ud.

Skrevet af Kasper Nissen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *