Han er døbt, og ikke særlig religiøs. Men han kender bedre end mange til sorgen Langfredag og håbet påskemorgen. Magnus Ask Jensen mistede sin far i en ung alder

Af René Høeg

”Tro mig. Jeg kender godt til den voldsomme rutsjetur, som påskens hændelser er udtryk for. Jeg forestiller mig, at den meningsløshed og smerte, som kvinderne og mange andre må have følt ved korset ved at se Jesus lide og vide, at han snart ville dø, er noget af det samme, som da jeg stod ved min fars sygeseng.”

I efteråret 2014 fik Magnus’ far en uhelbredelig kræftdiagnose, og alligevel håbede han til det sidste, at et mirakel ville indtræffe. Men i januar 2015 måtte Magnus, som i dag er fyldt 18, tage afsked med sin far, sammen med sine fire søskende og deres mor. I lang tid gik han stille med det, og selvom alle godt vidste det, blev der ikke talt meget om det.

”Der indtræffer sådan en underlig ensomhed. Der blev ikke talt meget om det, og jeg følte ligesom, at ingen forstod mig. Og så var det bedst bare ikke at bringe det på banen. Når nogen i den bedste mening forsøgte at åbne snakken, tænkte jeg bare: lige meget, hvor meget du siger, at du savner din farfar, så er det altså noget andet at miste sin far.”

Magnus Ask Jensen mistede sin far, der døde af kræft. En sorggruppe satte sorgen i perspektiv. Foto: Kevin Welk

Magnus’ mor kom kort tid efter sin mands død i kontakt med Horsens Sund By, og der begyndte Magnus i en sorggruppe for 13-18 årige, som ledes af sognepræst Hanne Henriksen. Mødet med andre unge, der også har mistet, har sat tingene i et nyt perspektiv.

”Det er godt at mærke andre og kunne dele de skamfulde tanker. Altså sådan noget som, at man ønsker, at det var gået ud over naboen og sådan noget. Vi giver hinanden plads til at være frustrerede. Og tænk, det åbner faktisk nye horisonter og hjælper mig til at acceptere min nye situation, og giver håb for fremtiden. Det kan man vel godt kalde en slags påskemorgen.”

For Magnus og de andre i sorggruppen er det en generel erfaring, at folk er bange for at blande sig. Nervøse for, om de nu siger det rigtige eller gør tingene værre. Og det sker da også, som Magnus fortæller, at spørgsmål og velment interesse kan have den modsatte virkning. Men alligevel er de enige om, at de gerne vil spørges. For savnet er der også mange år efter.

Til bisættelsen læste Magnus et brev op, hvori han udtrykte, at han håber, at hans far er kommet et godt sted hen. Tanken om, at han er helt væk er uudholdelig. ”Jeg mener, at vi har brug for påskens tomme grav med en fortælling om, at den døde lever videre – hvad enten man tror på den kristne fortælling eller ej, slutter han.”

Skrevet af Kasper Nissen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *