Julie Viola Jeppesen havde en “knude i maven”, efter at hun havde fået kejsersnit otte uger før terminen. Nyt tilbud til gravide og nybagte forældre i Randers hjalp med at løsne knuden

Tekst og foto af Kasper Nissen

Efter et par tilløb fik Julie taget sig sammen til at booke en tid ved præst, Therese Strand Nielsen, som siden foråret 2017 har været tilknyttet Jordmodercenteret i Randers midtby. Syv måneder efter Agnes’ fødsel.

“Jeg tog fat i Therese, fordi noget skulle vikles ud. Jeg var bange for, at fødselsoplevelsen kunne blive et stort spøgelse, der fulgte efter mig,” fortæller Julie efter at have haft to gode samtaler med præsten.

“Therese hjalp mig med at tage tingene bid for bid. Hvordan havde du det i tiden inden fødslen? Hvad skete der til kejsersnittet? Og vi fandt ud af, at der nok havde været en form for dødsangst i det, og en kæmpe sorg over, at Agnes blev taget ud af mig,” fortsætter Julie, der bor sammen med Agnes’ far, Nicolai.

“Therese (præsten, red.) er ekstremt nærværende, og hun lytter. Hun åbner op og spørger ind, ” fortæller Julie Viola Jeppesen, der her er sammen med datteren Agnes på otte måneder

Fra ferie til kejsersnit
Julie og Nicolai havde booket ferien, tasken var pakket, men så skete det, som ikke burde ske. Julie fik veer og begyndte at føde. Ligesom ikke en del af planen. Hun blev hasteindlagt på neonatalafdelingen i Randers. Her måtte sundhedspersonalet holde øje med Julie og den lille baby inde i maven.

Efter fire døgn i sengen, blev Agnes født ved kejsersnit. En lille pige på knap 2000 gram kom til verden på den måde, og derefter blev Agnes lagt i kuvøse med slanger, sonde og alt det nødvendige udstyr, for at hjælpe Agnes med at komme godt og ordentligt ind i livet.

Ti døgn efter fødslen kom Julie hjem til villaen lige udenfor Randers. Al opmærksomhed var naturligt rettet mod at få Agnes til at udvikle sig på den bedst tænkelige måde. Sundhedspersonale kom på besøg for at tjekke Agnes – om hun fik nok at spise, om hun udviklede sig, som hun skulle, om sonden til modermælken sad rigtigt og alt muligt andet.

“Det var en meget turbulent start med et barn. Vi levede i sådan en cyklus, at hver tredje time skulle vi bestemte ting, og det tog rigtig mange ressourcer, så der var ikke tid til, at vi kunne mærke efter. Vi havde en opgave, og den skulle vi løse”

Stor knude i maven
Alt gik som det skulle, Agnes greb fat i livet og er helt på omgangshøjde med børn der fødes til terminen. Familien omkring Julie havde det godt, men den turbulente tid havde tæret på Julie. I takt med at roen faldt over den lille nye familie, at alt var faldet heldigt og godt ud til Agnes fordel, fik Julie tid til at mærke efter i sig selv.

Hun var ked af det, havde let til tårer, og hun anede ikke hvorfor. Det var hun bare.
“Jeg kunne ikke finde hoved eller hale i, hvad det var jeg var ked af, jeg havde bare sådan en stor knude i maven, når vi snakker om fødsel, for jeg havde jo fået taget hende ud af mig,” fortæller Julie, der i dag har det rigtig godt ovenpå begivenhederne og samtalerne med Therese.

“Jeg føler, at vi er en ganske almindelig familie igen. Før var der bare noget, som skulle hjælpes på plads af Therese,” fortæller Julie, der ser svangreomsorgen som et fantastisk sikkerhedsnet at have adgang til.

Læs mere om svangresamtalerne her

Skrevet af Kasper Nissen

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *