Af Jesper Henning Pedersen
Foto: Arne Illeborg

– Den sommer, da jeg var 15, blev meget vigtig for mig. Jeg var i en af den slags livskriser, som teenagere jo har. Men en gæst i huset derhjemme fortalte mig, at Gud elsker mig for det, jeg er. Det blev et vendepunkt. Jeg blev mig selv bevidst, og bekendt. Jeg blev sat fri.

Anna Døssing smiler lidt ved tanken om den sommer, da hendes liv fandt den kurs, der har ført hende til her, hvor hun er nu. Hun er en af Danmarks yngste præster, lige fyldt 27 år og ordineret i 2004. Hun er en af de to ansatte ved Folkekirkens Skoletjeneste i Randers og Hadsten. Sammen med sin kollega, der er læreruddannet, forsyner hun skolerne med materiale til brug i undervisningen. Skoletjenesten har til formål at styrke samarbejdet mellem skolen og kirken, og til det arbejdes der kreativt og frit. I slutningen af marts måned kunne borgere i Randers se grupper af skoleelever vandre omkring i byen, spejdende efter tegn og koder. Det var et led i skoletjenestens projekt “Bryd Koden”, der over to dage sendte eleverne fra 7.-9. klasserne ud på en søgen efter sandheden om den hellige gral. Projektet kulminerede i en happening i Sct. Mortens Kirke, hvor gåden blev løst, og koden omsider brudt.

– Arbejdet med børn og unge interesserer mig meget, og jeg lærer selv en masse i processen. I Skoletjenesten forkynder vi ikke, da vi arbejder på skolens præmisser. Lærerne ville måske nok acceptere lidt forkyndelse, men vi holder os til at oplyse om, hvad kristendommen er, så eleverne får et grundlag af viden. Ud fra det kan de så selv tage stilling. Eleverne er sjældent fordomsfulde, men de er uvidende. Det gør vi noget ved.

Anna Døssing voksede op i trygge rammer i en præstefamilie i Ålborg, med far, mor og to store søstre. Faderens kald fyldte meget i hjemmet, og han gik lidenskabeligt op i sit arbejde. Børnenes godnatlæsning hentede sin inspiration i teologien og kirkehistorien, og der blev ikke sat spørgsmålstegn ved troen. Ikke sådan at forstå, at døtrene blev indoktrinerede, for det var vigtigt at de blev frie og lærte selv at vælge. Men da konfirmationsalderen og teenagealderen nærmede sig, blev det lidt svært at være præstedatter.

– Det var ikke altid lige nemt at være datter af en præst dengang. I 80’erne havde kristendommen jo ikke ligefrem de bedste kår. Og i det hele taget var det en svær tid for mig – som det vel er for de fleste teenagere – men måske især på grund af den splittethed, jeg følte. På den ene side ville jeg gerne kirken og kristendommen. På den anden side ville jeg gerne passe ind i tidens trend. Da jeg var helt lille, syntes mine forældre ikke, at jeg skulle med i kirke. De var bange for, at jeg ikke kunne sidde stille og ordentligt, og jeg kan huske, at jeg græd hver søndag morgen, når resten af familien tog af sted, for jeg ville så gerne med. Men da jeg blev større, kom tvivlen krybende.

Jeg havde jo lært, at Gud er kærlighed. Men hvad hvis Gud nu ikke kunne lide mig? Det har nok været mit eget spinkle selvværd, jeg kunne mærke. Men jeg følte mig splittet, og den konflikt fyldte meget i mit liv på det tidspunkt. Jeg havde det også sådan, at jeg hellere ville behage mine venner end mine forældre. Det gav mig dårlig samvittighed, og det var i det hele taget en meget svær. Indtil den sommer, da jeg var 15 år. Mit hjem var en banegård, og gæsterne kom og gik i en lind strøm. Den sommer havde mine forældre besøg af en bekendt fra England. Lige inden han rejste, sagde han til mig: “Gud elsker dig som du er”. Det blev et vendepunkt for mig. Da ordenes betydning for alvor gik op for, løstes den konflikt jeg havde båret inden i. Jeg blev omsider bevidst om, at jeg godt kunne være mig selv bekendt. Fra da af vidste jeg, at jeg ville læse teologi, når jeg forlod skolen.

Ved siden af arbejdet i Folkekirkens Skoletjeneste i Randers og Hadsten er Anna Døssing hjælpepræst ved Kristrup Kirke.
– Jeg tager præstegerningen meget alvorligt. Jeg prædiker uden manuskript, for jeg vil gerne være nærværende, og jeg forbereder mig grundigt. Det kan tænkes, at jeg engang gerne vil være fuldtidspræst med fast embede, men lige nu går mine interesser også i retning af at arbejde med teologien på andre måder. Jeg føler mig meget tiltrukket af at arbejde med børn og unge, som jeg gør nu. Det kunne også være andre former for undervisning, eller konsulentarbejde. Kristendommen er vigtig at have med, på alle planer. Erkendelsen af Guds ubetingede kærlighed er noget af det vigtigste der er sket for mig

Skrevet af Bo Grünberger

Jeg har gennem en årrække arbejdet med kommunikation i folkekirken, hvor tro, diakoni og kultur har min særlige interesse.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *